Hjernesagen: Nye genoptræningsregler bekymrer os

Det er vigtigt med fagpersoner, når hjerneskadede skal genoptrænes. Det skriver direktør i Hjernesagen, Lise Beha Erichsen, der ikke mener, at kommunerne har de nødvendige kompetencer. Debatindlægget er bragt på Altinget.dk 24. oktober 2014.
Senest opdateret: 16. april kl. 11:22

Lise 2014 2Af Lise Beha Erichsen

Direktør i Hjernesagen

En ny bekendtgørelse har set dagens lys – bekendtgørelse om genoptræningsplaner. I den står der flere gode ting – blandt andet at der skal fastsættes en frist for start af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er et sundhedsfagligt begrundet behov.

Det er godt, fordi vi ved, at mange kommuner opererer med ventetid på genoptræning - en ventetid, som kan have alvorlige konsekvenser for mennesker med hjerneskade. Vi ved også, at tidsfaktoren for start af genoptræning/rehabilitering har stor betydning for, hvor mange funktioner den ramte kan få igen med genoptræning.

Tiden går - det samme gør motivationen

Samtidig er det Hjernesagens erfaring, at mange hjerneskadede bliver meget påvirkede af at vente på genoptræning. Desuden risikerer man, at den genoptræning, som er begyndt på sygehuset, mister sin effekt, og at den ramte mister motivationen, hvis tiden bare går.

Det er helt afgørende, at en hjerneskadet borger genoptrænes af fagpersoner, der ved noget om hjerneskader. (...) Men sådan er det ikke.

Lise Beha Erichsen Direktør i Hjernesagen

Så hurra for tidsfristen. Men hvad nu, hvis tidsfristen ikke overholdes? Hvad skal borgeren gøre i disse situationer?  Og hvilke konsekvenser får det, hvis en kommune ikke tilbyder genoptræning inden for den afsatte frist? Hvor er borgerens retssikkerhed her? Det siger sundhedsministerens bekendtgørelse intet om.

Fagpersoner bør genoptræne hjerneskadede

I den nye bekendtgørelse opererer man med et nyt begreb – almen genoptræning. Det dækker over to begreber, nemlig genoptræning på basalt niveau og genoptræning på avanceret niveau.

Det er her, langt de fleste hjerneskadede borgere vil høre til.

Som ordene mere end antyder, er det ikke det samme, og derfor er det heller ikke lige meget, om man kommer til at høre til den ene eller den anden gruppe. Genoptræning på basalt niveau kan varetages af sundhedspersoner med generelle kompetencer inden for deres fagområde, men genoptræning på avanceret niveau skal varetages af sundhedspersoner med særlige kompetencer inden for deres fagområde.

Det er helt afgørende, at en hjerneskadet borger genoptrænes af fagpersoner, der ved noget om hjerneskader. Det ved man i ministeriet og i Sundhedsstyrelsen. Derfor skulle man jo også tro, at den vurdering lå hos det fagpersonale på sygehuset, der har behandlet og påbegyndt genoptræningen af den hjerneskadede borger. Men sådan er det ikke.

Nej, den opgave er lagt ud til kommunerne. Her skal man - ud fra en sundhedsfaglig vurdering – angive, om den hjerneskadede borger har brug for genoptræning på basalt eller avanceret niveau.

Tager ministeren mere hensyn til den kommunale økonomi end til borgeren?

Den del af bekendtgørelsen bekymrer mildt sagt Hjernesagen. Vi mener ikke, at kommunerne har den nødvendige viden om hjerneskader til at varetage den opgave. Og vi forstår ikke, hvorfor vurderingen er lagt ud til kommunerne, medmindre sundhedsministeren har tænkt mere på det kommunale selvstyre og kommunernes økonomi end på den hjerneskadede borgers ve og vel.

Læs bekendtgørelsen