Hjernesagen: Man ved intet om genoptræningskvaliteten

DEBAT: Det giver ikke mening, at KL roser sig selv for indsatsen på genoptræningsområdet. Sandheden er, at vi ikke har nogen som helst viden om kvaliteten af den genoptræning, som 163.000 borgere udsættes for hvert år, skriver direktør i Hjernesagen Lise Beha Erichsen.
Senest opdateret: 16. april kl. 11:22

Af Lise Beha Erichsen,
direktør i Hjernesagen

”Aldrig har så mange patienter fået genoptræning, efter de er blevet udskrevet fra sygehuset. Den kraftige vækst er meget positiv for borgernes mulighed for at komme sig hurtigt”, sagde Thomas Adelskov (S), formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, forleden til Altinget Sundhed.

 Også i Hjernesagen glæder vi os over, at flere bliver genoptrænet, men desværre kan man ikke ud fra opgørelsen se, om borgerne får den rette, kvalificerede genoptræning. Forsker og sundhedsøkonom i KORA, Jakob Kjellberg, nævner, at man ikke kan bruge opgørelsen til at sige, om der leveres mere sundhed for pengene. Den enkelte genoptræningsplan kan dække over mindre genoptræning til den enkelte og mere holdundervisning på større hold. Og stigningen kan dække over genoptræning i forbindelse med mindre skavanker eller alvorlige hjerneskader. Vi ved det ikke.

Når man ikke måler effekten af de forskellige genoptræningsmetoder, og man ikke har data om, hvordan det sidenhen går de borgere, som bliver genoptrænet, kan ingen vurdere, om genoptræningen har den ønskede effekt.  

Kommunerne mangler kvalificeret viden

Hjernesagens rådgivning hører om alt for mange sager, hvor borgere ikke får den nødvendige genoptræning på det rette sted. De nye regler på genoptræningsområdet, der betyder, at kommunerne skal visitere borgere med hjerneskade til basal eller avanceret genoptræning, er med til at øge vores bekymring. Vi mener ikke, at kommunerne har tilstrækkelig kvalificeret viden på hjerneskadeområdet, selv om der er sket en vis opkvalificering i de senere år.

Det er udsatte borgere

En ny sag fra et botilbud i Liseleje understreger behovet for viden om kvaliteten. Socialtilsyn Hovedstaden har afsløret, at botilbuddet, der beskæftiger sig med rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade, mangler faglighed og ikke ved nok om metoder og pædagogik.

Sådanne sager må ikke forekomme. Vi taler om udsatte borgere, der i den grad har brug for de rigtige faglige tilbud og støtte. Det kan ikke være rigtigt, at kommuner henviser borgere til steder, hvor der ikke er tilstrækkelig faglig viden og styr på metoder og pædagogik.  Hjernesagen foreslår, at alle hjerneskadetilbud i Danmark får en slags certificering, så sagsbehandlere og borgere kan vurdere, hvilken faglig viden, pædagogik og metoder, tilbuddene benytter.  En sådan varedeklaration eller en certificering vil også være med til at sikre, at langt flere borgere får den kvalificerede genoptræning, de har brug for, og at kommunerne og dermed samfundskassen får bedre fungerende borgere ud i den anden ende.

Lad os komme i gang med at måle kvalitet

 Altinget citerer sundhedsøkonom Jakob Kjellberg for, at han ikke kan forske grundigt, fordi data ikke findes.  Lad os nu komme i gang med at måle kvalitet og certificere hjerneskade- og andre rehabiliteringstilbud. Det skylder vi samfundskassen og ikke mindst de 163.000 borgere, der ifølge de seneste tal bliver sendt i genoptræning hvert år.


Læs indlægget på Altinget.dk