Støt Hjernesagen via MobilePay

Med MobilePay kan du nemt og hurtigt støtte Hjernesagens arbejde med det beløb, du ønsker, på telefon 20 16 15 25. Du betaler via dit mobilnummer og slipper for konto- og kortnumre.
Senest opdateret: 20. april kl. 01:54

Du kan støtte Hjernesagens arbejde via Mobilepay. Det er nemt og hurtigt at overføre det beløb, du ønsker at støtte med. Overfør dit bidrag til tlf. 20 16 15 25. 

Hver en krone tæller, og vi bliver glade for ethvert bidrag.

Hvad er MobilePay?

MobilePay er en app, hvor du kan sende og modtage penge, uden det koster dig noget. 

For at bruge app'en skal du have en smartphone og din egen konto i en dansk bank med et af følgende danske betalingskort:

Visa/Dankort, Dankort, Visa, MasterCard, Maestro, eller Visa Electron.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du skal hente app'en MobilePay til din smartphone. Det kan du gøre via Appstore (hvis du har en iPhone), Google play (hvis du har en Android telefon) eller Windows Phone Store (hvis du har en Windows telefon).

Når du har downloadet MobilePay til din smartphone og vil tilmelde dig, åbner du app'en og vælger ”Opret ny bruger”.

Herefter skal du blot følge anvisningerne. Når du tilmelder dig, skal du indtaste oplysninger om dit betalingskort og din konto. Du skal også vælge en firecifret personlig kode. Det er vigtigt, at du vælger en helt unik kode, som ingen andre kender, og som du ikke bruger andre steder.

Hjælp til Mobilepay

Hvordan er sikkerheden?

Dine konto- og kortoplysninger er beskyttet i MobilePay app'en via den kode, du bruger til at logge på MobilePay.

Alle overførsler gemmes i Danske Banks system og overvåges som alle andre overførsler. Danske Bank kan derfor gribe ind og lukke MobilePay-profiler, hvis banken oplever mistænkelige overførsler.

Hvis din MobilePay bliver misbrugt, dækker Danske Bank dit tab, hvis du kontakter banken hurtigst muligt efter misbruget.

Støt Hjernesagens arbejde

Du kan også støtte vores arbejde ved at give et bidrag her eller ved at sende et valgfrit beløb via MobilePay til 20 16 15 25. 

Tak for din hjælp.

Få automatisk skattefradrag via MobilePay

Du kan få skattefradrag automatisk, hvis du giver Hjernesagen en gave via MobilePay.

Du skal blot aktivere funktionen i MobilePay-app'en i din mobiltelefon.

Sådan gør du:

  • Åbn MobilePay på din telefon
  • Tryk på de tre vandrette streger og vælg "Indstillinger"
  • Rul ned på skærmen og tryk på "Donationer"
  • Aktiver "Skattefradrag for donationer"

Du skal derefter bekræfte med dit NemID.

Så er du klar til at give en gave. Du kan afprøve det med det samme på Hjernesagens MobilePay-nummer 20 16 15 25.

Din støtte gør en forskel for mennesker, som er ramt af en blodprop eller blødning i hjernen, og deres pårørende. Hjernesagen er meget taknemmelig for hvert et bidrag. 

Kan du undvære 200 kr.?

For at bevare sin godkendelse som velgørende forening efter Ligningsloven § 8A, har Hjernesagen brug for mindst 100 bidrag på mindst 200 kr. om året.

Hvis foreningen mister sin godkendelse, betyder det bl.a., at vi skal betale skat og afgifter af gaver og arv, vi modtager. De penge, vi sparer i afgifter, gør det muligt for os at hjælpe mennesker med hjerneskade og deres pårørende og at forebygge, at flere bliver ramt. 

Derfor er hvert eneste bidrag på 200 kr. meget værdifuldt for os.