Hjernesagen Guldborgsund - Solskinshilsen

 

 

Hjernesagen Guldborgsund ønsker alle en hyggelig og dejlig sommer med nogle gode dage, hvor vi skal prøve at leve livet, få nogle gode oplevelser og hygge os sammen. Vi håber, at vi får en bedre sommer i år.

Gør brug af de mange tilbud, som gives bl.a. i Guldborgsund kommune igennem de mange foreninger, klubber m.v. Tag på en rejse - endagstur eller længere ophold - eller find et tilbud fra private aktører - f.eks. biografer, cafeer, forlystelsesparker eller en tur ud i naturen.

Hjernesagen Guldborgsund har afholdt generalforsamling - en velbesøgt og hyggelig generalforsamling. Efter generalforsamlingen blev foreningens 5 års fødselsdag fejret med lagkage og dejlig musik med "De farende svende".

Foreningen er ved at lægge sidste hånd på aktivitetskalenderen for resten af året 2018. Vores tilbud kan du finde på hjemmesiden eller i bladet "Hjernesagen", som udkommer 4 gange om året til medlemmer. Kom og vær med til vores arrangementer, kom og mød ligesindede eller kom for bare at hygge sammen med andre mennesker.

Det nye Hjerneskadehus - Center Hjerneskade Rehabilitering (CHR) - er stadig "under opbygning" - i øjeblikket på flere adresser i Guldborgsund. Dygtige fagpersoner er ansat, og de vil give de ramte og pårørende relevante tilbud. Vi ser frem til den videre udvikling af centeret.

Nye medlemmer bydes: HJERTELIG  VELKOMMEN. Håber, I vil nyde at komme til foreningens arrangementer.

Har du brug for et godt råd eller en lille snak vedrørende hjerneskade-området, er du altid velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen.

Bestyrelsen glæder sig til at være sammen med jer igen til forskellige arrangementer. Håber, at se jer være flittige brugere af foreningens tilbud.

 

På bestyrelsens vegne

Solskinshilsen

Rose Brusen

Formand Hjernesagen Guldborgsund

Tlf.: 3063 6320

E-mail: rose.brusen@skolekom.dk