Tips og tricks - at kunne læse en bog igen!

Skrevet af:
Kategori(er):
Det er dog noget, jeg stadig kæmper med, og der er sikret mange senhjerneskadet, der har fået et læsehandicap som jeg. Der er muligheder!

Tja det er dog noget, jeg stadig kæmper med, og der er sikret mange senhjerneskadet, der har fået et læsehandicap som jeg. Der er muligheder! Via det almindelige bibliotek, kan man låne bøger og lydbøger elektronisk, de har også mulighed for at låne dig bøger, der hedder mammutbøger, dette er bøger som har stor skrift, og nemme at overskue.

Noget helt andet er, at som senhjerneskadet har vi ret til at komme på NOTA. 

Kort om Nota:

Hos Nota har mennesker med læsehandicap adgang til tusindvis af bøger i Nota Bibliotek. 

Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Det gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet.

Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst.

Nota har både lydbøger med tekst (som jeg bruger, ellers mister jeg koncentrationen), lydbøger, e-bøger og blindeskrift. 

Er man ikke til elektronik, ja så kan man sågar få sendt en cd hjem med lydbogen eller tilmelde sig ordning, hvor man får et udvalg hver måned sendt hjem til sig.

Nu tænker du nok, hvordan kommer jeg i gang, ja de skal altså lige vide om du er berettiget til den hjælp. Tilmeldingsseddelen tager du med til din læge og han/hun skal lige bekræfte din diagnose. Bagefter indsendes den så til Nota og Wupti man er kommet på..... Det er gratis!!!! Eller vi har alle betalt det over skatten

Læs mere om nota her

Seddel til indmeldelse

Deltag i debatten

Der er ingen kommentar i øjeblikket