Mit nye liv

Skrevet af:
Kategori(er):
Jeg er blevet skilt og har fået en lejlighed – og har erkendt, at min eksmand og jeg er betydeligt bedre til at være skilt, end vi var til at være gift! Så hvor vi faktisk ikke snakkede sammen, da vi var gift, spiser vi nu sammen hver fredag og deler alt omkring børnene.

Vi er selvfølgelig ikke på magisk vis blevet enige om alt, men nu er det som om det ikke irriterer mig på samme måde, for jeg har ingen ret til at bestemme hos ham – og han hos mig – så det er lettere at slippe et konfliktpunkt end før.

Jeg kan fx bruge penge nu. Vi solgte mit drømmehus, som næsten var betalt ud, og jeg har derfor penge i banken, som jeg for tiden bruger på at istandsætte min lejlighed med nyt køkken og bad. Jeg ORKER ikke at nøjes. Jeg kunne sagtens. Jeg har bare ikke lyst! Så jeg køber de ting, jeg har lyst til og de rejser, jeg synes vi har brug for. Og det er ikke sidste-øjeblikskøb, som da jeg var gift i håb om at få rabat på de sidste 2-stjernede hoteller. Jeg har penge, og jeg synes altså, mit liv bliver forbedret betydeligt mere ved at bruge af pengene, end ved at have dem stående i banken. Jeg har en god pension – hvorfor ikke nyde den?

Jeg har tænkt over det, og jeg tror faktisk ikke, nogen af os rigtig satte pris på hinanden. Jeg tror, vi begge ’nøjedes’. Det var vi gode til! Jeg er bare blevet for gammel og for handicappet til at gide det mere…

Vi var begge gode på hver vores område. Det var bare så forskellige områder, at når en af os klarede en opgave, gik det helt hen over hovedet på den anden, at der overhovedet var en opgave, og at den anden løste den. Til gengæld lagde vi med det samme mærke til, hvis den anden ikke løste nogen af de opgaver, vi selv ville have løst. Vi levede helt parallelle liv, hvor vi spiste og sov sammen – resten var vi alene om. Og efter jeg blev syg og mistede mit arbejde og derfor ikke længere har kollegaer og karriere at fylde mit liv med, var det en til tider meget ensom tilværelse.

Min eksmand har for nylig fået en kæreste, har han fortalt mig. Og jeg er ligeglad. (Selv om jeg må indrømme, at jeg da hellere havde set, at jeg var kommet først.)

Han har ikke fortalt børnene det endnu – de har mødt hende, men han har fortalt dem, at de bare er gode venner og meget glade for hinanden. Han har lovet dem, at han aldrig får en kæreste!

Nu går vores børn altså ikke i børnehave længere. De er 8 og 11. Jeg tror på, at de sagtens kan klare, at deres fraskilte forældre får kærester. Men vi er skilt, så derfor blander jeg mig uden om hvad han siger og lover dem.

Mit selvværd nyder også godt af ikke hele tiden at blive udsat for misbilligelse – så pyt med, at jeg til tider er så træt, at jeg kunne tude… Jeg kan jo sove, når børnene ikke er her!

Deltag i debatten

Rie Fomsgaard
Tak for at dele din historie. Jeg er ikke det sted i livet,hvor du er, mine børn er voksne og jeg er gift. Men din fortælling gør mig glad og optimistisk, tingene udvikler sig også positivt selvom du samtidig har din skade som udfordring. Ha' en god sommer�.
Marianne Rasmussen
Glæd dig over du Ikke har økonomiske problemer at tænke på. Jeg har en voksen datter og søn på 16 år. Jeg har en gældssanering hvor jeg skal afdrage 90000kr min søn måtte flytte til sin far han boede før uge/uge jeg har førtidspension jeg fik 3 blodpropper i 2013 siden har jeg kæmpet mig ovenpå igen men har lige måttet sige et skånejob til 46kr i timen op ,rengøring, så jeg drømmer ofte efter den økonomiske frihed du beskriver.