Opdatering af referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

Af Susanne Zielke, faglig sekretær for Dansk Selskab for Apopleksi. Klinisk oversygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Hvert år rammes omkring 12.000 danskere af apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning). Cirka en femtedel overlever ikke det akutte tilfælde. Omkring 30.000-40.000 personer i Danmark lever med følger efter apopleksi.

Der er sket en rivende udvikling i behandlingen af apopleksipatienter

Siden udgivelsen af Sundhedsstyrelsens rapport om apopleksibehandling i Danmark i 1994 er der sket en rivende udvikling i behandlingen af patienter med apopleksi. På baggrund af store undersøgelser kan vi i dag tilbyde nye behandlingsformer både vedrørende den akutte apopleksi og i forebyggelsen af ny apopleksi.

En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi har netop afsluttet arbejdet med at opdatere referenceprogrammet fra 2005. Arbejdsgruppen har samlet og systematisk gennemgået den videnskabelige dokumentation, der i dag findes om undersøgelse og behandling ved akut apopleksi. De vigtigste anbefalinger i forbindelse med hospitalsindlæggelse af patienter med akut apopleksi er beskrevet i det nye referenceprogram.

De vigtigste anbefalinger

En af de vigtigste anbefalinger i referenceprogrammet er, at man ved mistanke om apopleksi bør indlægges akut på hospitalet hurtigst muligt.

Man skal derfor være opmærksom på følgende symptomer, også selvom de kun optræder kortvarigt:

Pludseligt opstået:

• lammelse i arm
• lammelse i ben
• talebesvær
• føleforstyrrelse
• tab eller delvist tab af synet
• lammelse i den ene side af ansigtet – man kan fx opleve at mundvigen hænger
• balanceproblemer
• synkebesvær

Hvis man selv eller en i omgivelserne får et eller flere af disse symptomer skal man straks ringe 112.

Jo hurtigere man bliver undersøgt, sat i behandling, og der bliver lagt en plan for rehabiliteringsforløbet, jo bedre er det.

Ved trombolysebehandling, hvor medicin, der kan opløse blodproppen, indsprøjtes, tæller hvert minut!

På hospitaler med akut funktion vil et trænet trombolysehold tage imod patienten med akut apopleksi. Der tages blodprøver, elektrokardiogram, der måles blodtryk og puls, og der vil snarest muligt blive foretaget en hjernescanning. Ud fra resultaterne af undersøgelserne vurderes det, om trombolysebehandling kan komme på tale.

For at forebygge en ny blodprop i hjernen tilrådes desuden hurtig start af medicinsk behandling med acetylsalicylsyre (magnyl), som oftest vil være livslang behandling.

Rehabliteringsforløbet efter apopleksi kan blive langvarigt alt afhængig af, hvor hårdt man er ramt. Der kan i tiden lige efter opstå følgesygdomme, som eksempelvis en ny apopleksi, hjertesygdom, blodpropper i benene, lungebetændelse og underernæring, der vil kunne forlænge rehabiliteringsforløbet yderligere.

Forebyggende tiltag – ernæring og mobilisering

For at opnå et optimalt rehabiliteringsforløb og forebygge følgesygdommene er det derfor nødvendigt med en række forebyggende tiltag.

Tilbuddet om ernæring bør være helt i top. Ved apopleksi kan det være svært at spise og drikke tilstrækkeligt på grund af synkebesvær eller almen utilpashed, og straks ved indlæggelsen skal alle patienter derfor have vurderet deres ernæringstilstand og evne til at synke mad og drikke. En nem metode til at vurdere, om man kan synke og spise mad normalt, er en såkaldt ”vandtest”. Man bliver bedt om at synke en teskefuld vand eftefulgt af et glas vand.

Er der risiko for underernæring eller fejlsynkning vil der blive lagt en enrnæringsplan, der kan sikre, at den enkelte får den bedst mulige ernæring. Ved underernæring og synkebesvær kan det være nødvendigt med ernæringstilskud eventuelt via en sonde i mavesækken.

Tidlig start af mobilisering og genoptræning vil ligeledes medvirke til at forebygge komplikationer samtidig med, at man gradvis genoptræner tabte færdigheder. Så snart tilstanden tillader det, bør genoptræning og mobilisering sættes i gang. Lægen og sygeplejersken vil sammen med fysioterapeuten og ergoterapeuten lægge en plan for genoptræningen så tidligt som den enkeltes tilstand gør det muligt.

Ændring af livsstil – rygeophør, fysisk aktivitet og tjek på blodtrykket

For at forebygge ny apopleksi og hjertesygdom vil det efter den akutte fase af apopleksien også være nødvendigt med ændringer i livsstil, eksempelvis rygeophør og øget fysisk aktivitet. Ved hjerneblodprop og tilfælde af hjerteflimren kan der gives blodfortyndende medicin, og det vil desuden i mange tilfælde være nødvendigt at supplere med blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin.

Alle med apopleksi skal kende deres blodtryk og gå hyppigt til læge for at holde øje med blodtrykket, som ifølge det nye referenceprogram bør ligge på eller under 130/80 mm Hg. Dette gælder også for dem, der er ramt af kortvarige og lette tilfælde (TCI), der går i sig selv igen.

Referenceprogrammet er et arbejdsredskab for de fagfolk, der arbejder med apopleksipatienterne, men kan også bruges af ramte og pårørende. Referenceprogrammet er hovedsageligt udarbejdet for de læger, sygeplejersker og terapeuter, som arbejder med patienter med apopleksi på hospitalerne, samt de praktiserende læger der deltager i efterbehandlingen.

Anbefalingerne i referenceprogrammet skal opfattes som en vejledning og erstatter aldrig en konkret klinisk vurdering. Det er i sidste instans altid den enkelte læge, sygeplejerske eller terapeuts eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra viden, erfaring, og patientens ønsker.

Referenceprogrammet giver også patienter og pårørende en mulighed for at spørge til den behandling, de modtager i sundhedsvæsenet. Det er formålet at opnå kvalitet og ensartethed i behandlingen, og at sikre at patienterne til enhver tid får det optimale til at øge tilfredsheden og trygheden for brugerne af sundhedsvæsenet.

Alle anbefalingerne med beskrivelse af den gennemgåede litteratur kan læses på Dansk Selskab for Apopleksis og her på HjerneSagens hjemmesiden.