Radio Snolderød kører på ren musikglæde

Af Kasper H. Skovse

Egentlig var det Harding Sonnes søn, der fik faderen og Harry Michaelsen ind hos Albertslund Nærradio. Sønnen startede med satireudsendelsen ”Cafe Den Svage Hjerne”, og navnet var gakket nok til at tiltale Harding og Harry.

”Det måtte jeg simpelthen være med til. At jeg senere fik et par hjerneblødninger er jo så ret ironisk”, siger Harry, der deltog i satireprogrammet et par år. Da teamet bag ”Cafe Den Svage Hjerne” blev opløst, fordi initiativtagerne skiltes for at studere, blev Harry og Harding spurgt, om de ville lave et musikprogram.

23 år med Snolderød

Det ville de, og det har de nu gjort i 23 år som den selvstændige enhed Radio Snolderød under Albertslund Nærradio. I 23 år har makkerparret underholdt lytterne i Albertslund og i 15-20 kilometers omkreds med musik fra deres store og stadig større samling af lakplader, de såkaldte 78’ere. Musik der blev produceret i perioden 1920’erne til ca. 1960. “I starten havde vi kun 15-20 plader, men vi har gennem alle årene fået donationer, og det får vi stadig. Vi har lige fået 50 nye”, siger Harry, og kalder det et resultat af “Rygternes Bureau”.

Han har ingen anelse om, hvor mange der lytter til deres musikprogram på 94,5 Mhz hver fredag kl. 10.30-11.00 og til genudsendelsen om mandagen kl. 15.30-16.00. Men Radio Snolderød har haft lytterreaktioner helt fra Valby, og han hører tit folk kommentere deres musikprogram. ”Vi er ingen Giro 413 ønskekanal. Men vi plejer da at spille det, de beder om, de sjældne gange vi får et lytterønske, siger Harry og henviser til, at det kun er sket fem-seks gange i Radio Snolderøds 23-årige historie. Så musikken er som regel det, Harding og Harry selv har lyst til at høre, og de spiller helst noget nyt hver gang.

Musik fra før revolutionen

”Nogle gange kan vi ikke huske, om vi har spillet det før, og så spiller vi det igen, men vi spiller al slags musik. Meget jazz, men vi har også 78’ere fra bl.a. Rusland og Kina”, siger Harry. Det er musik fra før 2. verdenskrig, hvor vestlig musik ikke var et fyord i Kina og Rusland. Siden kom revolutionerne og med dem forsvandt meget kinesisk og russisk musik, men enkelte plader overlevede og har nu fundet frem til Radio Snolderød. ”Vi har en stor musikalsk spændvidde, og når vi spiller 78’ere, forsøger vi at fortælle historien bag - hvem der spiller og hvor musikken kommer fra. Hvis vi kan. Nogle gange kan vi ikke finde noget i opslagsværkerne eller andre steder, og så spiller vi det bare, så længe det er godt”, siger Harry.

Makkerparret har fået vide rammer af nærradioen og indspiller musikken i deres eget studie, som de selv har indrettet i en gammel lejlighed. Her kender de alle pladerne og kender teknikken, og de ved, hvor kaffemaskinen står. Det hjalp gevaldigt, da Harry skulle i gang igen efter sine hjerneblødninger i 1994 og 1995.

Fingrene huskede alt

For nok havde hjernen ovenpå chokket glemt næsten det hele, men fingrene kunne stadig huske rækkefølgen på pladerne, og hvordan teknikken virkede.

I dag har han ingen problemer med helbredet, og makkerparret fortsætter, som de altid har gjort. De tager en kop kaffe, diskuterer rækkefølgen og så spilles der ellers musik. ”Vi har næsten ingen kontakt til nærradioen. Vi ser dem, når vi kommer med vores indspillede bånd, og når vi henter det igen, og når vi er med til møder. Derudover er vi os selv. Vi får intet for det økonomisk, men vi fortsætter så længe, vi synes, det er sjovt, og så længe folk lytter til os”, siger Harry Michaelsen.