Blodprop i hjernen rammer hele familien hårdt

Af Jeanette Grøn Nielsen, journalist

Rikke Skov er en af de mange pårørende, der kan skrive under på, at en blødning i hjernen i den nærmeste familie er hårdt arbejde. Begge hendes forældre er blevet ramt, og det har krævet en kæmpe indsats af de voksne børn, der har fået opbakning fra HjerneSagen i Roskilde.

Rikke Skov fra Gadstrup er 41 år og har som mor og pædagogstuderende nok at se til. Men hun har et ekstra job at passe oveni, da begge hendes forældre har haft en blodprop i hjernen - hendes mor blev ramt for fire år siden, mens hendes fars sygdom blot er fire måneder gammel.

”Mig og min bror er primus motor i at få deres hverdag til at hænge sammen, samtidig med at vi selv er i et følelsesmæssigt kaos, fordi vores forældre er syge. Vi holder møder med kommunen, lægen, sygehuset og bruger en masse tid på at finde ud af, hvilke muligheder de har for fx genoptræning.

Mine forældres overskud og overblik er jo væk, og der er ingen i systemet, der fortæller os, hvad vi kan gøre, og hvor vi skal henvende os. Vi bruger meget krudt på at varetage deres interesser, så de ikke bare skal på plejehjem”, fortæller den voksne datter, der bruger en stor del af fritiden på forældrenes situation.

Syge forældre

Moderen er i dag delvis lammet i den ene hånd og har nedsat balanceevne, desuden lider hun af følgevirkninger som depression og træthed. Rikkes far har taget sig meget af moderen i deres hjem i Ejby, men efter han for nylig også blev ramt, lider den 70-årige far af såkaldt flydende afasi og er således ramt på kommunikationen. I dag besøger faderen en talepædagog to gange om ugen, og det er datterens håb, at hendes far kan genoptrænes til igen at få et sprog.

Insisterede på test

Det var dog kun fordi, hun kendte proceduren fra sin mors sygdom, at hun fik sygehuset til at foretage den nødvendige test af faderen inden – og ikke efter – udskrivningen fra hospitalet. ”Da min bror og jeg talte med sygehuset om, hvad min far skulle udskrives til, forelå resultatet af hans test ikke, og den sagde de, at de ikke kunne nå inden, han skulle hjem. De mente, at han passede fint til den kommunale genoptræning. Men jeg insisterede, og testen afslørede da også, at han lider af massiv flydende afasi og har brug for intensiv genoptræning – hvilket vi fik at vide halvanden måned efter, at han var kommet hjem fra sygehuset”, fortæller datteren, der har brugt lang tid på at finde et genoptræningssted. Hun drømmer om, at det hårdt ramte ægtepar kan få et genoptræningsophold sammen på Montebello i Spanien og et intensivt forløb i Vordingborg.

Men det kræver tid og overskud at finde vej i systemet. ”der er ingen, der fortæller mig og min bror, hvad vi kan gøre for vores forældre. Så det går kun fordi, vi kan læne os op af hinanden, og fordi vi har fået god hjælp af HjerneSagen i Roskilde. Der fik jeg rådgivning om vores situation og fornyet energi til at være den bisidder for mine forældre, som burde være en del af det offentlige tilbud, ligesom man har en sagsbehandler i kommunen”, afslutter Rikke Skov.

Rikke Skov har travlt med at sikre sig, at

forældrene får den bedst mulige hjælp,

men heldigvis er der også tid til hyggeligt

samvær med datteren.