Ændringer i tænkning eller handlinger efter hjerneskade

Af Henrik Valentin Mortensen, neuropsykolog, Neuropsykologisk Rådgivning Sjælland, www.npsyk.dk

Det er først slet ikke til at se – det virker som om, at der ikke er sket noget! Sådan kan nogle hjerneskadede og deres pårørende opleve den første tid på og efter sygehuset.

Hos personer, som ikke har fået lammelser, kan lettelsen være så stor, at man ikke umiddelbart bemærker ændringer i intellekt, personlighed eller sociale færdigheder.

Når hverdagen begynder, og der opstår nye udfordringer, bliver det dog klart, at noget er anderledes – men hvad?

Symptomerne efter en hjerneskade er meget forskellige afhængig af skadens størrelse og stedet i hjernen, hvor skaden er sket. Det kan være meget forvirrende, at alt tilsyneladende er normalt i en situation og i andre situationer går helt galt. Påvirkning af tænkningen kan være meget forskellig efter hjerneskader og rammer nogle gange meget afgrænsede funktioner. Hos andre er flere funktioner ramt samtidig. Det kan derfor være svært ”at forstå”, hvad der er den egentlige vanskelighed. Særligt den ramte selv kan have svært ved at opdage sine vanskeligheder – og dermed også at gøre noget for at hjælpe sig selv.

Hjernen styrer det hele

Ved genoptræning fokuseres ofte på forandringerne i evnen til at fortolke sanseindtryk og udnytte intellektet – de kognitive færdigheder – når man vurderer følgerne efter hjerneskade. Disse usynlige handicaps kan ramme både evnen til at afkode sprog, synsindtryk, koncentration, hukommelse, overblik, evne til at løse problemer, mental fleksibilitet, tempoet i tænkning osv. Man kan ikke blive ”dum” af en hjerneskade, selvom det kan føles sådan. Men man kan få en påvirkning af tænkningen, som gør, at man ikke kan udnytte sit intellekt så godt som tidligere.

Forandringer i følelseslivet, i reguleringen af følelsesmæssige udtryk og i evnen til at forstå og indgå i samspil med andre mennesker (kaldet social kognition) kommer der ofte først fokus på senere i træningsforløbene.

Tænkning, strategier, overblik og handlekraft

Næsten halvdelen af hjernens overflade varetager forskellige aspekter af problemløsning. Rammes man i den sprogstyrende del af hjernen, kan man opleve at have svært ved at tænke med sproget – at få formuleret sig så præcist som tidligere, at indgå i diskussioner eller bruge sproget til at kæmpe for et synspunkt. Omgivelserne kan opleve, at det er de samme tankespor, som vender tilbage igen og igen. Ved andre typer skader kan man opleve, at det bliver sværere at få overblik i praktiske situationer. Opgaver, man tidligere har løst helt intuitiv, bliver meget besværlige. Hvordan skal man få ryddet op i garagen? Hvor skal man starte, og hvad er vigtigst? Selvom man ord for ord kan beskrive den helt rigtige måde – så betyder det ikke, at man selv kan udføre opgaven i praksis. For nogle hjerneskadede synes teori og praksis slet ikke at hænge sammen længere. Evnen til at omsætte planer til handling er blevet skadet. Den ramte vil ikke altid selv være klar over sine vanskeligheder, og med tiden kan rod og kaos brede sig. Andre ramte kan få overblik over de praktiske opgaver via rutiner, planlægning og grundighed. Men selv små forandringer i hverdagen kan føre til stress, frustration og tab af overblik.

Hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder

”Min hukommelse er blevet dårligere” – sådan siger mange hjerneskadede. Det opleves sådan i praksis for både ramte og pårørende, selvom årsagerne  er meget forskellige. Nogle har svært ved at koncentrere sig, når de skal lære noget nyt – og får derfor ikke lært det. Andre har svært ved at skabe overblik over nye informationer og får derfor kun lært brudstykker, som ikke rigtigt kan bruges i praksis. Mange får svært ved at finde de rigtige ord i samtaler, men husker rent faktisk dag til dag informationer rimeligt godt. De fleste vil opleve, at hukommelsen svinger afhængigt af energiniveau/træthed og særligt bliver dårligere, hvis man får en depression i forløbet. Disse særlige former for dårlig hukommelse er forbigående.

Fortolkning af sanseindtryk og fokus af opmærksomhed

Det er ganske svært at forstå, hvordan det opleves indefra, når man har svært ved at analysere synsindtryk. En særlig vanskelighed ses efter skader bagtil i den ikke-sprogstyrende hjernehalvdel (almindeligvis højre) – nemlig en uopmærksomhed mod den venstre del af omverdenen. Man kan fx ignorere syns-, høre- eller føleindtryk fra venstre side af kroppen. Det kan også påvirke tænkningen, så venstre side af forestillingsbilleder udelades.

Ofte vil symptomerne være mest udtalte lige efter hjerneskaden og herefter gradvist bedres. Mange oplever, at uopmærksomheden med tiden bedres i forhold til almindelige hverdagsaktiviteter, men kommer igen under stress eller ved abnorm udtrætning. Enkelte bliver ramt på deres orienteringssans – de kan ikke længere trække på ”det indre krak-kort” og må bruge meget energi på at finde vej.

Ændringer i aktivitet

Et af de hyppigste diffuse symptomer efter hjerneskader er det nedsatte energiniveau. For mange er det den hurtige udtrætning, som sætter den øvre grænse for deres udfoldelser i hverdagen. Det er svært at tilpasse sit liv til en situation, hvor man ikke bare kan ”tage sig sammen”, når man er træt. Der skal laves benhårde prioriteter – hvilket jo særligt kan være svært, hvis man har svært ved at planlægge. Ved overudtrætning forstærkes vanskelighederne – en utydelig udtale bliver helt uforståelig eller en uopmærksomhed i synsfeltet bliver værre. Mange oplever, at overudtrætning er med ”indbygget straf” – når man ikke at hvile i tide, skal der bruges dage på at komme til kræfter igen.

Nogle bliver yderligere ramt på deres initiativ. Hyppigst ses nedsat initiativ, men der ses også overaktivitet. Her vil den ramte ikke tage hensyn til sine begrænsninger og kan gå i gang med uhensigtsmæssige opgaver.

Ændringer i sociale færdigheder og reaktionsmønstre

Alle vores menneskelige/sociale færdigheder reguleres fra hjernen. Hvis man får ændring i sin ”sociale kognition”, kan det være ganske svært at opdage. Oftest er det pårørende eller kollegaer, som først opdager disse subtile forandringer. Nogle ramte får svært ved at aflæse ansigtsudtryk intuitivt og ser derfor ikke samtalepartnerens stemning. Evnen til at tænke sig ind i andres situationer kan være ændret eller helt ophævet. Den ramte kan ikke indleve sig i/forstå den personlige betydning af en historie, som fortælles til ham – og kan derfor virke ligeglad eller selvoptaget. I mere ekstreme tilfælde er den ramte så dårlig til at vurdere situationer, at han skal hjælpes til at undgå pinlige episoder – kan fx udlevere private detaljer om sit liv til kassedamen i supermarkedet eller være uforskammet overfor tilfældige mennesker. Pårørende kan ofte berette om ændret tolerancetærskel – ”lunten er blevet kortere”. Den lavere frustrationstærskel går oftest ud over de helt tætte pårørende. I sjældne tilfælde er det svært at regulere følelsesmæssige udbrud – og der kan komme uhensigtsmæssige reaktioner – fx komme til at grine i kirken ved en begravelse eller græde ustyret over en sørgelig tv-udsendelse. Manglende indsigt i egne vanskeligheder kan i nogle tilfælde medføre, at den ramte sætter sig i situationer, som potentielt er farlige. Og det betyder ofte, at den ramte hverken er motiveret for træning eller bruger teknikker, som skal øge funktionsniveauet i hverdagen.

Hjælp til at forstå

Mange af de skjulte handicap er svære at opdage for både den ramte og omgivelserne. Som ramt har man brug for feedback på sine handlinger for at kunne erkende sine problemer – hvilket er en betingelse for overhovedet at kunne ændre sig. Selv for de tætte pårørende kan det være svært præcist at sætte ord på forandringer efter hjerneskader. For arbejdsgivere, sagsbehandlere eller andre mere perifere personer kan det være næsten umuligt at skelne mellem, hvad der er følger efter hjerneskader, og hvad der er psykologiske reaktioner – er det fx nedsat initiativ eller dovenskab? Mange af de skjulte handicap bliver først synlige lang tid efter hjerneskaden. Man kan som både ramt og pårørende her have behov for at få yderligere rådgivning.