Nyt nummer af Hjernesagen ude

Efter en hjerneskade kan det blive vanskeligere at regulere sine følelser og genkende og forstå andres følelser. I det nye nummer af Hjernesagen sætter vi fokus på aggressiv og voldsom opførsel efter en hjerneskade.
Senest opdateret: 04. juli kl. 02:11

Udsnit af forsiden på Hjernesagen 3/2017. 

I det nye nummer kan du også læse om Hjernesagens kampagnedag den 10. maj, og om det nye samarbejde Hjernesagen har indgået med forfatter, foredragsholder og entertainer Lotte Heise. Samarbejdet gør det muligt for Hjernesagens lokale foreninger at lave en aftale med Lotte Heise i 2018 om foredrag om at leve med og være pårørende til et menneske, som har en hjerneskade.

Ny landsformand for Hjernesagen

Under Hjernesagens repræsentantskabsmøde i Vejle i maj fik foreninges hovedbestyrelse blandt andet ny landsformand, ny næstformand og tre nye medlemmer. Hjernesagens tidligere direktør Lise Beha Erichsen blev valgt som ny landsforman og overtog posten fra Hjernesagens landsformand gennem de sidste ti år, Bruno Christiansen.

Råd og rettigheder plus lokale aktiviteter

På rådgivningssiderne kan du blive klogere på, hvordan Hjernesagens rådgivning kan hjælpe pårørende, som er udsat for aggressiv og voldsom opførsel fra den ramte.

Læs det hele i det nye blad, hvor du også som sædvanligt finder nyt om aktiviteterne i din lokale Hjernesagsforening.

Læs bladet her