Din indsats virker!

Vidste du, at du kan gøre en aktiv indsats for at styrke Hjernesagens arbejde. På Facebook kan du lave din egen støtte-indsamling. Alle indsamlede midler går til at styrke vores aktiviteter.
Senest opdateret: 23. februar kl. 09:34

Sådan starter du din egen indsamling til Hjernesagen:

Hjernesagens arbejde og aktiviteter skabes i høj grad via frivilliges hjælp og bidrag.

Vidste du, at du nu kan blive frivillig indsamler på Facebook - og dermed hjælpe Hjernesagen?

Den nye mulighed er ét af Facebooks tilbud via Hjernesagens officielle facebookside.

Indsamlingen foregår også via Facebook. Og du kan indsamle til Hjernesagen, fordi Hjernesagen er registreret hos Facebook som organisation med et velgørende formål.

SÅDAN GØR DU:

1. Inde på Hjernesagens facebook-side kan du lave en indsamling til Hjernesagen. En såkaldt “fundraiser”.

2. Det gør du ved at klikke på dette tilbud ”Opret en fundraiser”.
https://www.facebook.com/fundraisers/

3. Det betyder kort og godt i almindelig tale, at du samler penge ind til en sag, som du synes betyder noget for dig personligt.

4. Der kommer så et felt frem, hvor du skal beskrive din indsamling:
Du skal skrive:

A) HVEM du indsamler penge til. FX Hjernesagen.
B) Hvor mange penge, du vil indsamle. FX 1250 kr.
C) Hvornår din indsamling skal stoppe. For eksempel om to uger.

5. Herefter beder Facebook om, at du fortæller dem, som du gerne vil have til at give et bidrag, HVORFOR de skal give penge. Facebook kalder det ”Fortæl din historie”.

Det kan for eksempel være, at du som en del af din fødselsdag, også gerne selv vil give en gave videre.
Eller det kan være, at du har en anden personlig grund.

6. Herefter får du mulighed for også at vælge et billede, som du synes passer til din indsamling. Det kan for eksempel være et billede af dig selv.

7. Så er du næsten færdig. Sidste skridt er, at du skriver en lille personlig besked til dine facebook-venner om, hvorfor du har startet denne personlige indsamling.

8. Og at du så som det sidste vælger, hvem der skal have en opfordring fra dig om at støtte. Det kan FX være ALLE dine venner. Eller du kan udvælge HVILKE venner, der skal have en opfordring fra dig.

I Hjernesagen er vi glade for alle gode bidrag …store som små.
Og vi lover, at de bliver brugt med omtanke og til gavn for både ramte og pårørende.

God fornøjelse med din indsamling!