Giv Hjernesagen en gave via Mobilepay og træk den fra i skat

Nu kan du få fradrag via Mobilepay, hvis du giver Hjernesagen en gave med app'en.
Senest opdateret: 20. april kl. 01:49

Når du giver et bidrag til Hjernesagen, kan du trække beløbet fra i skat, hvis du oplyser dit CPR-nummer til vores indberetning til SKAT. Men nu kan du få skattefradrag automatisk, hvis du giver en gave via MobilePay.

Du skal blot aktivere funktionen i MobilePay-app'en i din mobiltelefon.

Sådan gør du:

  • Åbn MobilePay på din telefon
  • Tryk på de tre vandrette streger og vælg "Indstillinger"
  • Rul ned på skærmen og tryk på "Donationer"
  • Aktiver "Skattefradrag for donationer"

Du skal derefter bekræfte med dit NemID.

Så er du klar til at give en gave. Du kan afprøve det med det samme på Hjernesagens MobilePay-nummer 20 16 15 25.

Din støtte gør en forskel for mennesker, som er ramt af en blodprop eller blødning i hjernen, og deres pårørende. Hjernesagen er meget taknemmelig for hvert et bidrag. 

Læs mere om at støtte Hjernesagen via MobilePay her