Døgnrytmelys reducerer depressive symptomer hos apopleksipatienter

Ny forskning fra Rigshospitalet viser for første gang, at døgnrytmelys forebygger udvikling af depressive symptomer. Forskningsprojektet har fulgt en række apopleksipatienter under indlæggelse og rehabilitering. Det skriver Rigshospitalet i en nyhed.
Senest opdateret: 16. maj kl. 09:12

Omkring hver tredje patient får depression efter en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi). Det har konsekvenser i form af nedsat daglig aktivitetsniveau og øget dødelighed.

Et dansk forskningsprojekt ved Apopleksienheden, Neurologisk Klinik har siden 2013 arbejdet med at undersøge, om døgnrytmelys har betydning for apopleksipatienter indlagt til rehabilitering. 
"For hospitalsindlagte patienter kan det være en stor udfordring at fastholde en naturlig døgnrytme. Patienter indlagt til rehabilitering efter blodprop eller hjerneblødning, er ofte immobile, og kommer ikke udenfor og får ikke det lys, som hjernen har brug for, for at opnå en stabil døgnrytme," forklarer læge, Anders West, Rigshospitalet Glostrup. 
Forskningsgruppen og driftsafdelingen fra Rigshospitalet Glostrup har i samarbejde med lysvirksomheden Chromaviso udviklet et døgnrytmelys, som er designet til at kunne opretholde den naturlige døgnrytme ved at efterligne solens naturlige lys over døgnet og dermed skabe den nødvendige sammensætning af lysskift og mørke i løbet af døgnet. 
Læge Anders West har i et Ph.d. projekt undersøgt effekten af det naturlige døgnrytmelys på patienternes helbred på Apopleksienhedens afsnit for rehabilitering efter slagtilfælde. Projektet er det første studie internationalt, der måler effekten af døgnrytmelys på indlagte apopleksipatienter. Det er et randomiseret klinisk kontrolleret studie med i alt 90 inkluderede patienter, hvoraf halvdelen af patienterne blev behandlet i et afsnit med installeret døgnrytmelys, og den anden halvdel, kontrolgruppen, var i et afsnit med standard belysning. 

De første resultater  

Effekten af døgnrytmelyset er undersøgt i forhold til en række parametre, herunder søvn, døgnrytmemarkører, kognitive evner, angst og depression. De første resultater er netop blevet offentliggjort på ”International Stroke Conference” i Houston, Texas. Her blev fremlagt, at patienter der lå på afsnittet med døgnrytmelys, ved udskrivelsen havde signifikant færre depressive symptomer end patienterne fra kontrolafsnittet. Patienterne fik målt depressionsgrad ved indlæggelsen, samt ved udskrivelse efter minimum 2 ugers indlæggelse. Hamilton Rating Scale for Depression og The Major Depression Inventory scale blev benyttet.
Døgnrytmelysets effekt på patienternes søvn og træthed samt de døgnrytmeafhængige signalstoffer, vil blive offentliggjort på ”European Stroke Organisation Conference” til maj i år.
"Studiet viser, at døgnrytmelyset modvirker eller effektivt behandler depression opstået i forbindelse med blodprop eller blødning i hjernen. Fremover bør døgnrytmelyset overvejes som en del af behandlingsmiljøet ved et rehabiliteringsforløb over to uger," forklarer Anders West.  

Det rette døgnrytmedesign

For at opretholde døgnrytmen er det nødvendigt at få stimulation af lys – især det blå spektrum om dagen, men det er ligeså vigtigt at undgå lys stimulation om natten, hvilket kan være en udfordring på et hospital. Derfor er det stimulerende blå lys fjernet fra aften/nat lyset, så både patienternes behov for det nødvendige lysspektrum er forenet med personalets behov for at kunne se og dermed kunne løse de forskellige arbejdsopgaver i løbet af døgnet. Det kræver en særlig teknologi og indgående viden at forene disse behov i et sammenhængende og effektivt døgnrytmedesign.
"Vi har i samarbejde med Chromaviso udviklet en lysprotokol, der er tilpasset patienterne. Lysprotokollen angiver det nøjagtige samspil mellem farvetemperatur, styrke, timing og varighed af lyset i løbet af døgnet," forklarer Anders West.